Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Fortællecafeen Lytteposten

24. april 2022 kl. 14:00 16:00

Pressemeddelelse om arrangement i Fortællecafeen Lytteposten søndag 24. april, kl.14-16, Frøstrup Gl Kro

Fortællecafeen Lytteposten byder på Kompasset Rundt, fortællinger fra nær og fjern søndag 24. april, kl. 14-16 på Frøstrup Gl Kro.

Fortællingens Dag var den 24. januar, men da vi var meget usikre på, om restriktionerne i forbindelse med Corona ville blive hævet eller ej, valgte vi i Fortællecafeen Lytteposten at flytte arrangementet til 24. april.

Det er sådan, at der i Danmark findes en landsdækkende forening, der har til formål at fremme mundtlig fortælling i Danmark, som hedder Fortællere i Danmark, FIDA.  Foreningen indstiftede for 8 år siden Fortællingens Dag, og den blev lagt d. 24. januar på Evald Tang Kristensens fødselsdag. Tang Kristensen vandrede omkring på heden og samlede gamle, folkelige historier ind, og hans indsats for den mundtlige fortælling er det, vi gerne vil fejre på Fortællingens Dag.

Vi havde oprindeligt planlagt et arrangement 23. januar, men nu prøver vi med 3 måneders forsinkelse at holde vores Fortællingens Dag.

Det gør vi med at invitere den dynamiske duo Conny Radza og Inger Lodberg på besøg på Frøstrup Gl Kro.

Conny Radza og Inger Lodberg danner fortælleduoen ”Sydvest”, og de vil underholde med historier fra nær og fjern, både med hensyn til geografi og tid.

Conny kommer oprindeligt fra syd nærmere betegnet Sydlolland og Inger stammer fra vest, mere præcist Esbjerg. Men det var i Øst gennem Foreningen Fortællere i Østjylland de to første gang fandt sammen i et fortællermakkerpar. Nu kommer de til Nord for at fortælle i Lytteposten, og på den måde kommer kompasnålen hele vejen rundt.

.

Ind imellem fortællingerne vil Erik og Connie Nordholt spille violin og fløjte.

Vi afholder Fortællecafeen Lytteposten på 1. sal i Frøstrup Gl Kro.

Der er gratis adgang, og der er mulighed for at købe kaffe/te og kage i pausen.

Connie Anette Nordholt er vært.

Fortællecafeen Lytteposten er støttet af Thisted Kommune.

Lytteposten

Frøstrup Gamle Kro

Storkevej 1
Frøstrup, 7741 Danmark
+ Google Maps